“Aloha fra stranden og fra de gamle dage og direkte ind i dit nye liv hvor bølgerne sletter sporene i sandet og hver dag er helt ny
-hver dag.

Aloha fra stranden til jer derinde i det kunstige akvarie hvor nat og dag smelter sammen
-dag efter dag
-ja nat efter nat.

Livet her er det samme her som det plejer
-og vi nyder det inden vi en dag skyller nogenlunde og totalt væk af alderdom og magelighed
-måske for en stund
-eller for evigt og altid.

Bølgerne de slider lige nu hvileløst på min kinesiske luftmadras hen op mod vandkanten -og jeg ved ikke hvad klokken er andre steder i verden for mit ur er under vand.

Det blev ikke så let som man skulle tro
-skrev de
-at brænde broer i en verden lavet af vand og glas. Det var falsk alarm sidst de sagde at hajerne var sluppet ind til os på stranden
-for gitteret havde været lukket hele tiden og nøglen har været væk i mange år.

På side 1 i bogen står der
-at fodrer man dyr ofte nok
-plejer det at gi lidt ro
-og sørme om ikke at os fra stranden har nydt tiden her med kultur og den gule strålende sols fred.

Mens I andre på den anden side af væggende af vand og glas har roteret fuldtid
-og spiste et ocean af gajoler i jagten på den tabte smag.

I misunder os for vores vand der smager af salt for jeres vand er dovent og ferskt. I ville jo lave om på det hele og havde travlt med at svømme rundt og rundt om lampen på jeres store nye himmel.

For det er vigtigt
- siger man
-at være i pagt med naturen
-for den er der hele tiden i store eller små mængder i os
-og udenfor os.
Der er et system
-og os på stranden løser kryds og tværs og læser krimibøger med masser af blodige mord. Det er vores daglige gøremål der udfordrer os giver os et gys og giver os følelsen af at hænge fra et bjerg i en nu ganske tynd tråd.

Måske får I en dag chancen til at komme ud her forbi
-men det ikke noget der gør den store forskel for os her på stranden
-for vi har allerede fri
-og var i sandet
-og i vandet
-og som læste jeres beskeder engangimellem når bølgerne lå stille.

Aloha herfra stranden og ind til jer i akvariet.
I kan ikke rigtigt svømme-men kigger ud på de andres liv. Det er ikke et dårligt liv siger I
-men det mangler noget salt.

I forlod engang stranden for at søge mening og nu er det svært at komme tilbage igen
- på grund af..glasset.. og bølgerne.
Akvariet er jeres univers og nogle siger det er det bedste.

For os er stranden og solen frihed
-og det bedste vi har
-udover mad…
Vi sender hilsener jeres vej
-mest i tanker
-og ikke med ord eller tale
-for det kan blive til bobler der skaber uro på overfladen i akvariet.

Stilhed er blevet overlevelse i jeres verden og I må ikke længere synge eller høre musik
-for hvem frygter ikke det høje c i en verden der er lavet af glas?

Flaskerne med jeres breve skrevet på sand -indeni
-skyller op her
-men der er intet læseligt i dem længere
-og I fravalgte papir og blæk.

I maser op mod glasset
-når I taler gir det uro.
Der er ingen smag i vandet.
I kigger ind til os.
I kigger ind til os.

I maser op mod glasset
-når I taler gir det uro.
Der er ingen smag i vandet.
I kigger ind til os.”

Tekst: Jakob Ivarsson 2023